Når du er klar til at tage det næste skridt

2017-10-15

Er du ved at være klar til at sende dit manuskrift ind til et forlag? Så læs med her. Der er rigtig mange ting du bør være opmærksom på, når du skal til at sende dit manuskrift ind til et forlag, hvis du gerne vil give det bedste førstehåndsindtryk.

Inden du sender dit manuskift ind, skal det være fuldstændig færdigt. Sørg for det er fuldstændig gennemarbejdet og korrekturlæst.

Vælg et forlag, der passer til din bog. Undersøg nærmere om forlagene, inden du sender ind, både så du får styr på hvilke bøger og genre, de udgiver, men også hvilke forlag, der ejes af hinanden.

Send kun dit manuskrift til et forlag af gangen - også selvom ventetiden kan være lang og frusterende. Hvis de derimod ikke er kommet med et svar efter tre måneder, så er det okay at skrive til dem og spørge. Vent nogle uger og prøv så at skrive igen, svarer de stadig ikke kan du gå til et andet forlag.

Tjek om det forlag du sender ind til har nogle særlige ønsker til, hvordan manuskriftet skal sættes op.

Vedlæg altid et følgebrev med dine kontaktoplysninger og en frankeret svarkuvert, hvis du ønsker at få manuskriftet retur.

Nedenfor er der et godt eksempel på en standardopsætning man kan følge, hvis der ikke står noget specifikt omkring layout på forlagets hjemmeside. Det er altid vigtigt med et luftigt og lækkert layout. Det er trods alt det første indtryk de får af dit manuskrift, så undervurder ikke layoutet.

Gode råd til layoutet:

  • En almindelig skrifttype som fx Times New Roman 
  • Skriftstørrelse 12
  • 1 1/2 linjeafstand
  • Margener på 4 cm til alle sider
  • Sidetal
  • Sidehoved med dit navn og titlen

Held og lykke med det! Og husk, at et nej ikke er ensbetydende med, at dit manuskrift er dårligt. Så send det videre til det næste forlag og giv aldrig op.


Skriveliv - For alle der elsker at skrive
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang