Ida-Marie Rendtorff: "Skriv noget, som betyder noget for dig."

2017-11-07
Ida-Marie Rendtorff debuterede i 2004 med ungdomsromanen Strømsvigt, og har siden da skrevet flere bøger til børn og unge. 

Hvornår startede du med at skrive? 

Det er lidt svært at svare på, for jeg har altid elsket at skrive. Stil i skolen, dagbog, breve, historier. Som barn delte jeg værelse med min søster, og hver aften i ti år fortalte jeg hende historier. Mit første seriøse forsøg på at få noget udgivet var i 1997, hvor jeg sendte en tekst til en konkurrence. Men min historie var ikke blandt de udvalgte, og så gav jeg sådan set bare op.

Hvordan var din vej til at få udgivet din første bog? 

På et tidspunkt fik jeg tilfældigvis muligheden for at skrive en prøvescenen til noget tv-fiktion, og her havde jeg mere held. Så en årrække skrev jeg manuskripter til tv-serier, bl.a. til TV2s Hotellet. Det gav mig rutine og erfaring, og på et tidspunk begyndte jeg at arbejde på et manus sammen med min mand forfatteren Daniel Zimakoff. Det blev til bogen Strømsvigt, som udkom i 2004. I 2005 fik vi Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris for romanen.

Hvis du i dag kunne give dig selv et råd dengang, inden du fik udgivet din første bog, hvad skulle det så være? 

At tro på det. At være stædig og blive ved. At opsøge skrivefællesskaber. Nå, det blev tre råd.

Hvad er dit bedste skrivetips? 

Skriv noget som betyder noget for dig.

Har du en god skriveøvelse? 

Skriv en historie, der ender med sætningen: Og så smed han den ud.

Skriveliv - For alle der elsker at skrive
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang